Først var jeg professionel musiker, som tit snakkede for meget. Det fik jeg lavet om på, så jeg nu er historiefortæller med musik og sange som helt integrerede komponenter, så det fremstår som en helhed.
Mest optræder jeg solo, men kig også på mine forestillinger, hvor jeg arbejder sammen med en partner:
Liv og Død er en fortællekoncert med Mette Kathrine Jensen Stærk. Gode historier, sange og melodier om døden og nærmeste omegn.
Simonfortællinger er skabt i en dialog med Jens Peter Madsen om udfordringer og muligheder, i det liv som vi lever nu “på livets yderste bænk”.