”Inger Christensens berømte sonetkrans fra 1991 fremført som musikalsk vokalt værk” . . . Vi taler om det værk, som med sin plads i den danske kulturkanon måler sig med verdens største litterære værker. Vi taler om det værk der er så enestående i sin gennemførte form, i sit motiv, i sit overjordiske og underjordiske tema. Ingen kan forestille sig dette værk fremstå mere sublimt end netop som det er: En sonetkrans, som skal læses, læses op og lyttes til. Men dér blev jeg overrasket. Carl Erik Lundgaard har komponeret musik til værket.
I sin meget personlige introduktion forud for koncerten fortæller Carl Erik at han som musiker måtte trænge ind i teksten med musik, og efterhånden som tonerne flettede sig sammen med ordene opstod idéen om at sætte hele værket i musik. I hans arbejde sangen og harmonikaen lagde han alt hvad han havde og kunne i sin musikalske fortolkning af værket.
Men med ønsket om at værket skulle fremstå i en folkelig form – og skulle nå ud til så mange som muligt – stod det efterhånden klart for ham at arbejdet også kaldte på et kvindeligt, elegant, drømmende indspil i musikken. Her blev Charlotte Støjberg inviteret indenfor med sit guddommelige spil på de hvide og sorte tangenter. Og intet andet valg kunne være mere perfekt. Hendes hænders dans henover klaviaturet er fortryllende, og når Carl Erik et sted synger ”Hvem er det der fortryller dette møde” så fristes man til at tænke ”Charlotte”. Nu fremstår ”Sommerfugledalen” som et helt selvstændigt værk for vokal, harmonika og piano.
I respekt for Inger Christensens arbejde med sonetkransen og de strenge krav til formen, har Carl Erik komponeret et værk der er fuldstændig tro mod den særlige lyriske struktur. Musikken, som undervejs bærer præg af ganske let inspiration fra en Kurt Weill-Bertolt Brecht opera, er let, flagrende og dansende, men også dyster, dvælende og farlig. Tekstens temperament – og spænd mellem liv og død – fremhæves undertiden også ved toner der minder om inspiration fra Astor Piazzolla. Lidt cabaret og lidt tango, lidt grotesk og lidt mere skønhed – billederne af sommerfuglens liv bliver ikke bedre end i denne udtryksform.
”Sommerfugledalen” er en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Det er en fortættet, intim, men også ualmindelig smuk og let drøm at være tilstede i. Musikken åbner op for helt andre sider af sindet, og skaber klangbund for de billeder vi danner dybt nede i vores sjæl, så digtet trænger ind på helt andre planer end når det læses op. Jeg vil på det varmeste og til alle tider anbefale koncerten til alle biblioteker og andre litterære scener i hele landet.
Anja Sarah Pedersen
Bibliotekar, Vejen Kommunes Biblioteker